Hald Ege

Bofællesskabet Nonbo Hede er opført på en stor naturgrund i Hald Ege ved Viborg, lige op ad en af Danmarks ældste egeskove, og vi har den gamle studevej ”Sallingvej” (en del af Hærvejen) i baghaven af vores private grundstykke. På vejen blev der bl.a. drevet stude ned til Tyskland.

Hald Ege ved Viborg

.

Hald Ege by er opstået omkring et stort antal røde barakker, der blev opført i 1917 af Røde Kors som lazaretlejr for syge tyske og østrig-ungarske krigsfanger fra russisk krigsfangenskab. Lejren blev til dels opført for at understrege Danmarks neutralitet under første verdenskrig.

I 1920 blev lejren omdannet til “Folkekuren” (en kuranstalt som primært husede gigt- og nervepatienter) Folkekurens område huser i dag bl.a. mange privat- og andels-boliger, Hald Ege Fri -og Efterskole, forsamlingshuset ”Egekværnen” og flere børneinstitutioner.

I Hald Ege er der et særdeles aktivt lokalmiljø med ugentlig fællesspisning i Egekværnen, Hald Ege Kulturforening, Hald Ege Idrætscenter, et beboerblad ”Hald Vind” der udkommer hvert kvartal og meget andet.

Vintersti

Cykelstien mod syd-vest mod Herning
Cykelstien orbi Nonbo Hede

Cykelstien mod nord-øst til Viborg
Folkekurens område

Fra Hald Ege er der 4 – 5 km til Viborg, og en asfalteret gang/cykelsti på den nedlagte Herning – Viborg jernbane fører direkte ind til Viborgs centrum ved banegården og mod vest til Dollerup Bakker og Herning.

Fra Bofællesskabet Nonbo Hede er der 15 – 20 minutters gang gennem egeskoven til Hald Sø – Danmarks næstdybeste sø, hvor der også findes en badestrand.
De smukke Dollerup Bakker kan nås på cykel i løbet af mindre end en halv time, og der findes mange varierede naturstier ud fra Hald Ege.

Sti til Hald Sø

Nyttige links vedr. Hald Ege.

Hald Sø
Hald Sø